Paraleg

Nye perspektiver på instruktørrollen

To universitetsstuderende har undersøgt, hvordan borgere med udviklingshandicap og personale i fællesskab former instruktørrollerne i ParaLeg, Idræt & Fællesskaber. De ser et stort potentiale i et mere åbent og inkluderende instruktørbegreb.

“En pageturner, som bidrager til en ny forståelse af rollen som instruktør”.

De ovenstående begejstrede ord lød fra censor og eksaminator, da Lotte Ege og Solveig Leopold Bjerre i juni forsvarede deres bachelorprojekt på Idræt og Fysisk Aktivitet-uddannelsen på Københavns Universitet. De to studerende havde taget udgangspunkt i ParaLeg, Idræt & Fællesskaber og zoomet ind på, hvordan instruktørrollen kommer til udtryk i et legende fællesskab mellem borgere med udviklingshandicap og personale. 

“ParaLeg, Idræt & Fællesskaber er et nyt og spændende projekt, så vi var nysgerrige efter at finde ud af, hvordan det fungerer”, fortæller Lotte og Solveig, som begge har erfaringer med at arbejde med mennesker med udviklingshandicap.

Til eksamen konkluderede de bl.a., at det giver rigtig god mening at åbne for en ny og rummelig forståelse af instruktør-begrebet. “Instruktørrollen kan se meget forskellig ud, afhængigt af borgernes forudsætninger, personalets støtte og fællesskabets anerkendelse. Den trekant rummer både muligheder og begrænsninger”, opsummerer de.

ParaLeg, Idræt & Fællesskaber er et nyt og spændende projekt, så vi var nysgerrige efter at finde ud af, hvordan det fungerer.

Instruktør på meget forskellige måder

I projektperioden besøgte Lotte Ege og Solveig Leopold Bjerre flere botilbud og aktivitetscentre, hvor borgerne var i gang med at blive uddannet til instruktører. For at komme så tæt på virkeligheden som muligt deltog de selv i aktiviteterne: boldspil, forskellige fangelege og ’hunden efter katten’ med ærteposer. De beskrev, hvad der foregik, og indfangede stemninger i skriftlige ’filmklip’, som de siden koblede med teorier og fortolkede på. Besøgene gav dem et godt indblik i, hvordan man kan være ParaLeg & Idræt-instruktør på meget forskellige måder – også selvom man er i kørestol eller ikke har et sprog.

Nogle borgere er instruktører ved at deltage med en smittende glæde. Andre er det ved faktisk at sætte aktiviteter i gang. Man kan være det på sin helt egen måde.

ParaLeg, Idræt & Fællesskaber uddanner mennesker med udviklingshandicap til instruktører, som sætter gang i leg og bevægelse. Man kan være instruktør på mange forskellige måder. Nogle sætter aktiviteter i gang, mens andre bidrager med en smittende begejstring. De blå instruktør-trøjer bliver båret med stolthed. Foto: ParaLeg, Idræt & Fællesskaber.

Personalet spiller en vigtig rolle

Personalet spiller en vigtig rolle for, at den enkelte borger kan være instruktør i sit fulde potentiale. For at understøtte instruktørerne kan personalet indtage tre forskellige roller – alt efter instruktørernes lyst og muligheder for selv at gå forrest:

I front – hvor personale præsenterer og styrer aktiviteterne, og instruktørerne skaber god stemning gennem deres deltagelse.
Side om side – hvor personale og instruktører præsenterer og styrer aktiviteterne sammen.
Bagved – hvor personale står klar til at understøtte instruktørerne i formidlingen af aktiviteten.

Der er mange forskellige roller i hver enkelt af de tre roller. De er alle lige vigtige – uanset om personalet står i front eller bidrager med et par vejledende vink undervejs. “Instruktører og personale tager ofte rollen sammen, så personalet er i høj grad med til at definere, hvad en instruktør er”, bemærker Solveig og Lotte. Personalet kender borgerne bedst, men kan samtidig blive overrasket over, hvad de kan. At balancere den dobbelthed kræver en stærk faglighed og et kæmpe arbejde.

Solveig og Lotte var positivt overraskede over at opleve, hvordan fx kørestolsbrugere uden sprog i samspil med det dygtige personale kan være instruktører og få stor betydning for fællesskabet. “Der opstår noget smukt, umiddelbart og ligeværdigt mellem borgerne. De er optagede af, at der sker noget spændende i nuet, og fokuserer ikke på deres medborgeres eventuelle begrænsninger. Handicappet forsvinder ikke, men omgivelserne tilpasser sig til dem”.

De blå T-shirts med instruktør-logo på signalerer tydeligt, hvem deltagerne skal rette sig efter – og så gør de det.

Der opstår noget smukt, umiddelbart og ligeværdigt mellem borgerne. De er optagede af, at der sker noget spændende i nuet, og fokuserer ikke på deres medborgeres eventuelle begrænsninger. Handicappet forsvinder ikke, men omgivelserne tilpasser sig til dem

Muligheder fremfor begrænsninger

ParaLeg, Idræt & Fællesskaber-projektet er et kæmpe forbillede, mener de to studerende. De ser store perspektiver i at folde det inkluderende instruktør-begreb ud andre sammenhænge. Forholde sig mere åbent og se muligheder frem for begrænsninger.
“Det kan overføres til de fleste andre undervisningssituationer”, fremhæver Lotte Ege og Solveig Leopold Bjerre. De vil begge læse videre:

I efteråret 2026 skal Solveig i praktik på lærerseminarium i Peru, mens Lotte følger faget friluftsliv på universitetet i Bø i Norge. 
Sideløbende med studierne arbejder hun på dagtilbuddet Idrætsskolen for voksne udviklingshæmmede i København. Her bruger hun både lege og inspiration fra ParaLeg, Idræt & Fællesskaber.

Solveig Leopold Bjerre (til venstre) og Lotte Ege zoomede ind på instruktørrollerne i ParaLeg, Idræt & Fællesskaber i deres studieprojekt. Det gav et stort indblik i instruktørbegrebet - og et ændret syn på det, fortæller de. Foto: ParaLeg, Idræt & Fællesskaber.

FAKTA:

"ParaLeg, Idræt & Fællesskaber" - løber fra 2025 til 2028 og er støttet af VELUX FONDEN.